Jeg havde lovet at lave kage og hjælpe til ved en konfirmation, så kunne ikke selv deltage, men kørte forbi med kagen på vejen til hendes store overraskelse - hun vidste nemlig slet ikke, at jeg ville lave en kage til hende.
Jeg havde fået frit slag til både fyld og pynt. Så jeg sprang ud i at lave et par feer og placerede dem i et hindbærkrat.
Kagen er lavet af lyse bunde og med fyld af hhv. hindbærmousse og en hvid chokoladeganache med blåbær.
Kagen er smurt med IMBC og overtrukket med grøn konditormarcipan.Græskanten og grenene er af royal iceing, hindbær, blade og navnet er lavet af fondant.
Vingerne er lavet i flowerpaste, da det kan rulles meget tyndt ud og er meget stærkt. Der er brugt hhv. en patchworkcutter og en prægemåtte til en cookieudstikker til de to sæt vinger.
Feernes hindbær er sat på tråd, som er bukket og sat ned mellem deres arme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar