Nu hvor kulden er begyndt at vise sig, er varm kakao noget af det ypperste - total selvforkælelse, og så behøver det faktisk ikke at være så "usundt".
Kakao var nøjagtig, hvad jeg havde planlagt til jeg kom hjem fra lægen i dag - bare som et lille plaster på såret på en periode, hvor jeg rigtig har bøvlet med et lidt skrantende helbred.
Jeg lavede godt nok luksusudgaven med et "amerikansk twist", men det er bare så hyggeligt.
Varm kakao med skumfiduser |
Luksuskakao
1 krus
- 2 - 2,5 dl mælk alt afhængig af krusets størrelse - jeg bruger oftest økologisk skummetmælk
- Ca. 1 tsk. god kakao - jeg bruger Valrhona 60%
- Sødemiddel
- En lille håndfuld skumfiduser
Tænd kogepladen på laveste blus.
Lad gryden stå i en halv times tid og lav noget andet - det passer lige med et bad ;-)
Gå nu tilbage og bring kakaoen i kog - det tager et par minutter, da mælken allerede er varm.
Sød kakaoen med sødetabeletter efter smag og kom eventuelt en lille håndfuld skumfiduser ned i til sidst, som et lille twist, men kakaoen kan sagtens nydes uden.
Tip: Jeg købte de små skumfiduser i Sverige, men de fås nogle gange også i danske supermarkeder. alternativt kan man klippe 1-2 store skumfiduser i mindre stykker,
Uhm, hvor lækkert, og så har skumfiduserne den fordel, at de ikke smelter væk, som flødeskum gør.
SvarSlet