søndag den 21. oktober 2012

En duft af... kanel

Torsdag i efterårsferien (uge 42) er Den Store Bagedag - en dag der ligger op til, at man går i køkkenet og hygger med børnene. Der er ikke lige nogen børn i min husholdning, men i år faldt dagen sammen med, at det var min tur til at medbringe torsdagskage på kontoret, så der blev alligevel bagt.
Jeg fandt i en opskrift frem fra min barndom, som jeg ikke har været brugt i mange år - kanelkage.

Kanelkage og te - uhm...
Det er en kage min mor lavede meget, da jeg var barn og en af mine favoritter dengang. Det er en stor portion med en ultra lækker glasur. Da den var i ovnen, spredte der sig den lifligste duft af kanel i hele lejligheden, lige som jeg huskede det fra min barndom.
Jeg havde delt portionen op, så der var en kage til torsdag på kontoret og så en lille kage, som kom med fredag på byggepladsen.
Kagen er dejlig aromatisk og passer fint sammen med en god kop te.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar