tirsdag den 7. februar 2012

Alexander og Victors Conversesko

Så kom indlægget med den anden kage til Alexander og Victor.
Jeg fik frie hænder til kagen og var ikke i tvivl om,hvad jeg gerne ville lave - de små baby-converse. Jeg tror skabelonen har ligget i 1½ år og bare ventet på den rigtige lejlighed, og heldigvis faldt det i god jord.

Resultatet blev en simpel og klassisk, hvid kage med de små sko og navne i hhv. blå og grøn - et sæt til hver dreng.


Selve kagen består af sukkerbrødsbunde fyldt med en mørk chokoladeganashe og jorbær/rabarbermousse. kagen er smurt med en mørk chokoladesmørcreme inden den er betrukket med hvid fondant.



Skoene er lavet efter en model jeg har fundet på nettet, som er printet ud og så er delene skåret herefter. I vejledningen er der lagt op til at man laver en sko af trylledej, som man former sine dele efter inden de samles, men det har jeg ikke gjort - dovenskaben længe leve - i stedet blev skoeme fuldt med lidt engangsvaskeklude for stabilitet.
Striberne på sålen og mærkerne på siden af skoen er malet i hånden med pulverfarve blandet op med lidt klar vanilleekstrat, mens stikningerne er lavet med et modelleringsredskab, der lige passede til. Snørrebåndene er lavet med min sugargun, og må sige at det ikke var helt nemt at få dem i skoene... puha...
Skoene er lavet i 50/50 fondant og gumpaste.

1 kommentar:

  1. Hvor blev det en flot kage med nogle super søde sko. Jeg synes også at snørebåndene var klart det værste, da jeg lavede tilsvarende sko. dejlige farver.

    SvarSlet