mandag den 20. juni 2011

En duft af sol og sommer

Så blev køkkenet fyldt med den delikate, sødmefyldte duft af hyldeblomst - der er bare ikke noget som hyld, der dufter så meget af sol og sommer.


Jeg har noget familie som er flyttet, og deres nye fine rækkehus er omkranset af hyld, som jeg var ude at plyndre lidt af i går.
Hjemme blev skærmene klippet til (af med stilkene) og så en gang sukkerlage og nogle citroner og voilá - hyldeblomstsaft lige til at nyde.
Der var plukket mange klaser, men i mangel af nok citroner, røg halvdelen desvære i skraldespanden i dag, da de ikke kunne klare at ligge natten over... men nu ved jeg jo, hvor jeg kan hamstre, så må bare forbi igen.
Jeg fulgte ikke helt nogen opskrift, men Camilla og Vibeke har begge nogen fine nogen. Jeg har anvendt lidt flere skærme og lidt mindre sukker, da jeg brugte lidt rørsukker, som søder mere.


Nu ligger det hele og svupper rundt i gryden, indtil jeg i den kommende weekend kan få det siet og hældt på flasker - flasker fyldt med sol og sommer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar