lørdag den 5. februar 2011

Dåbskage(r)

I forrige uge lavede jeg mine første dåbskager i anledningen af Valde og Victorias barnedåb.
Det var en periode med mange aftaler og arbejde, så det var lidt presset, og ikke uden udfordringer under vejs, men jeg klarede det heldigvis.

Der var givet frit valg til pyntningen, så det blev noget, som jeg kunne lave i god tid. Jeg har længe ønsket at bruge den lille løve på noget, så den kom på Valdes lille navneklud, som blev lagt ind i en sut, og til sidst nogle "nemme" sko, da tiden ikke var til at lave nogle med mange detaljer.
Det var meningen, at jeg ville have haft draperinger på siden, som blev "holdt" af de fire sløjfer, men det ville bare ikke som jeg, så i stedet lavede jeg nogle bånd, der hang ned fra dem.
Sløjferne havde fået en gang pearl-dust lige som løven er dustet med pulverfarve. Da jeg ikke har nogen brun farve, blandede jeg i stedet noget, som gav en god rød-brun farve.


Jeg stod midt i den sidste del af pyntningen, da kagerne blev hentet, så det betød, at jeg blandt andet kun fik taget et billede af Valdes blå kage, mens de fik sat Victorias ind i bilen imens. Victorias kage var lilla og havde en fin sommerfugl i sarte farver på kluden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar