Så træls...

Som jeg skrev forleden, har jeg døjet med noget sygdom på det sidste.
Min venindes bryllup i starten af måneden rev den første omgang forkølelse i land. Ikke noget problem, havde en enkelt sygedag, men spændende ting på jobbet drev mig væk fra dynen og ind på kontoret. Dette betød at jeg kun akkurat nåede at blive frisk igen lige den dag, hvor vi rejste til Budapest.
4 dage i Ungarn og vupti - så lå jeg der igen. Forpligtigelser drev mig på jobbet de første par dage i denne uge, men måtte til sidst overbevise mig selv om, at jeg faktisk ikke fik lavet en fis derinde, så har ligget sygemeldt siden onsdag -  sådan en "Budapestisk forkølelse" er en sejlivet omgang og lader sig ikke lige overvinde med det samme...

Det største problem med al den forkølelse er, at det har været total umuligt for mig at overholde min kostomlægning - og ikke mindst at få trænet.
Min første vejning efter omlægningen tydede faktisk godt, men vægttabet var egentlig kun muskelmasse og væske pga. forkølelsen, så en succes, kan man vel ikke ligefrem kalde det. Nu gruer jeg så for resultatet for den kommende vejning, for der er faktisk ikke rigtig sket noget siden sidst, så vidt jeg kan se.
Jeg hader, at min motivation bare sådan forsvinder, når det nu delvist er sygdommen, der har ligget til grund for, at jeg ikke har fået trænet og med dette fået sat min forbrænding lidt mere i vejret. At ligge under dynen i næsten 2 uger, gør jo ikke meget for dette...

Til gengæld har jeg fået kigget lidt i en af mine mange - alt for mange, kagebøger. Her fandt jeg en opskrift på en kage med fyld som jeg bare må have afprøvet - den lyder simpelthen så spændende og anderledes. Forhåbentlig bliver der en mulighed for det, og hvis ikke... Tja, så er kollegaerne i hvert fald villige til at være forsøgskaniner igen... :-)