tirsdag den 21. april 2015

Kaninen efter æg

Så fik jeg kameraet med mine billeder af årets påskekage.
Igen i år var jeg til påskefrokost med en gruppe kollegaer, og da jeg spurgte, om vi skulle have kage igen i år, kom det prompte: Selvfølgelig! - var vidst et dumt spørgsmål...
Sidste år blev det til nogle kyllinger på græs. I år blev resultatet denne kage formet som en kurv med en lille fin kaninnumse blandt en masse æg - et sødt design, som jeg har set og flere gange overvejet at prøve.


Kagen er en af mine egne favoritsammensætninger - nemlig mudcake (en tung, nærmest konfektagtig chokoladekage) lagt sammen med hhv. lime- og jordbær/rabarbermousse.
Som noget nyt kastede jeg mig ud i at prøve at lave basket weawe på siderne. Det er tyllet på med en chokoladeganache 1:1, hvor der er opbygget en lille kant. Det drillede lidt, men jeg blev nogenlunde tilfreds med resultatet.
Øre, numse og fødder samt blomster er modelleret i fondant, og så er der pyntet med købte sukker- og mandelæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar