mandag den 25. juni 2012

Sankt Hans Heks

I år stod den på sammenskudsgilde til sankt hans aften. Jeg fik - som oftest - opgaven med dessert eller kage til kaffen. Vi blev en stor forsamling i år, og da jeg ikke var hjemme dagen forinden valgte jeg en kage, da den kan holde et par dage i køleskabet.
For inspiration søgte jeg lidt på nettet og faldt over et fantastisk billede, som blev min inspiration. Det forestiller en silhuette af en heks på en kost mod en stor fuldmåne i natten.
Mit resultat blev ikke helt som billedet, men lidt derhen ad.


Selve kagen består af sukkerbrødsbunde lagt sammen med hhv. jordbær/rabarbermousse og daim-ganache. Den er smurt op med IMBC tilsat vanille og overtrukket med hvid fondant.

Billedet er malet på med pulverfarver blandet op med klar alkohol.
Himlen er delvist malet med pensel og duppet med en blød svamp for at opnå de forskellige dybder. Heksen er malet med pensel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar