søndag den 14. august 2011

Phineas & Ferb

I dag fylder kusinens dreng 7 år. Personligt forstår jeg ikke selv, at hun kan have en dreng på 7 - vi er jo ikke en dag over 23...!
Mikkel har selv bestemt hvad der skulle pynte på sin kage, og hvad der skulle være inde i den - eller i hvert fald noget af det. Der skulle være hyldeblomstmousse (tror nu kusinen havde en finger med i den beslutning) og så skulle det være noget med Phineas og Ferb. For dem som ikke lige er klar over, hvem Phineas og Ferb er, så er det tegneseriefigurer fra en af Disneys serier. Heldigt for Mikkel, så elsker jeg Disney, så vidste godt, hvem de var.
Det er ikke altid lige let at lave noget, som skal ligne meget, men jeg har tidligere lavet Buzz Lightyear med lidt held, så valgte samme udførelsesmetode til denne, som kom til at se sådan her ud.

Mikkels fødselsdagskage

Da det var kusinens rabarberbed, der blev plyndret tidligere på sommeren, synes jeg, at de skulle have lidt ud af det selv. Kagen kom derfor til at bestå af kakaobunde lagt sammen med lidt rabarberkompot og et lagt hyldeblomstmousse samt et lag jotbær/rabarbermousse. Til hyldeblomsten brugte jeg min hjemmelavede saft med citron og lime.
Kagen blev derefter smurt op med en chokoladesmørcreme.

Phineas & Ferb lavet i fondant
Pynten er fondant, som er farvet med fødevarefarver. Til græsset er det farvet royal iceing, som er sprøjtet langs kanten med en græstyl. Til markeringer har jeg anvendt en sort fødevarepen. 

Sammentømret navn med små søm
Til navnet og hegnet blev fondanten præget med en træpræger. Til navnet blev der trillet bitte små kugler som søm - lige i Phineas og Ferbs ånd med at bygge en masse mærkelige ting.

Kagen var dejlig frisk og endelig fik jeg min jorbær/rabarbermousse til at blive god. dertil synes jeg også at hyldeblomsten smagte af meget mere end når jeg laver den med købt saft.
På trods af at vi var 32 personer, så var det kune lidt over halvdelen af kagen, der blev spist, og jeg var ellers nervøs for, at der ikke var nok, da jeg normalt laver denne størelse til ca. 25 personer. Godt at børnene havde spist sig mætte i boller.

2 kommentarer:

  1. Den er bare så skøn, den kage. Mine drenge ser også Phineas and Ferb og kagen er så godt lavet.

    SvarSlet
  2. Tusind tak Camilla, synes også selv, at den faktisk blev ret god - havde lidt frygtet udfaldet. Og så er det godt at vide, at min hang til Disneys tegnefilm kan føre lidt andet med sig ;-)

    SvarSlet