onsdag den 8. september 2010

Forsinket feriekage

Så har der været montør på besøg og fikset mit internet - det var kabelstikket den var gal med, så nu skulle det så fungere 100% igen - så er det bare printeren der driller, den gik ned midt i printningen af billederne fra venindens polterabend... ville ønske tingene bare for en gangs skyld ville fungere, når jeg har brug for det!!!

I mandags havde jeg en forsinket feriekage med til mine kollegaer. Jeg havde lidt for meget at se til inden ferien, så fik allernådigst lov til at vente til efter, hvis jeg tog noget godt med.
Resultatet blev denne:



Kagen er drømmekagebunde med appelsin samt en marcipanbund og fyldt med hindbær/brombærmousse med hvid chokolade.
Blomsterne havde jeg på lager fra en tidligere kage, hvor jeg om bestemte mig for farvevalget, og heldigvis for det, for kagen blev færdiggjort dagen efter min venindes bryllup, og må være ærlig og sige, at jeg ikke lige var helt i topform den dag...
Kagen var dejlig frisk - og ja, jeg smagte et lille bitte stykke af den, selv om jeg jo egentlig ikke burde iht. min kostomlægning.

Apropos min kost omlægning så går det faktisk ok på trods af bryllup og kagespisning. Jeg er faktisk imponeret så hurtig min trang til søde ting er forsvundet.
I lørdags kunne jeg ikke engang spise halvdelen af desserten og kunne holde fingrene fra slik og chips - et lille stykke kage og en enkelt vingummi blev det til. Er faktisk stolt, for sådan har det aldrig været før.
Jeg havde inden vielsen spist godt med proteiner, så tror at det har været med til at holde på mætheden - og så lige det at jeg havde lovet mig selv at det enten ville være drikkevarer eller mad - så jeg valgte at nyde vin til maden i stedet for den sukkerholdige mad.
Nu er jeg bare spændt på resultatet, når jeg skal til kontrol senere på ugen, men iht. min egen vægt er det sket en lille smule...

2 kommentarer:

  1. Hvor er den fin og enkel. Mine kager ender ofte med at være lidt overpyntede.
    Signe

    SvarSlet
  2. Hej signe.
    Tak for de fine ord. Jeg ender altså også tit ud i noget som bliver overpyntet, men er blev bedre til at beherske mig :-)

    SvarSlet